onsdag den 22. december 2010

Julekalender! :)

Jeg ved, at det er sent, jeg skriver om julekalenderne fra TV, men jeg kom til at tænke på, at der nu sker de såkaldte 'Klimaks' i dem alle! Det er enten i dag eller i morgen, at der sker noget, hvor man tænker: "Nej! De når det ikke! Det hele ender skidt!" Dette er en af de ting ved nye julekalendere, som jeg elsker allermest! At de altid overrasker mig, at der pludselig her den 22. eller den 23. sker en uventet drejning! :D


Her er lidt om de Julekalendere, som jeg følger med i, i år! :)
NB! Afslutning og handling afsløres!!


DR1 genudsender i år 'Absalons Hemmelighed' fra 2006.
Her ses Cecilie og Hubert
Her ses Hubert med Ida i armene og Cecilie
Denne julekalender er efter min mening rigtig god. Den har et rigtig godt plot, og skuespillerne spiller formidabelt. Den tager en drejning, hvor man sidder og gyser! Den hører helt klart med til mine yndlings julekalendere.

TV2 genudsender i år 'Pyrus i Alletiders Eventyr' fra 2000.
Her ses Pyrus og Gyldengrød med 3. grads briller på
Her ses Kandis med tvillingerne Mille og Molly
Ak ja! Alle kender Pyrus, det er noget af en klassiker, vi har her! Trods de mange gange i TV, kan vi sagtens tåle at se Pyrus en gang til! Jeg elsker Pyrus, og jeg har dem allesammen derhjemme på min reol! Men jeg er ret skuffet over dem, der har lavet filmene! De har simpelthen fjernet en masse fra julekalenderen... Dette kan jeg slet ikke lide, da de har cuttet mange af de bedste scener fra! Shame on then!

TV2 genudsender samtidig 'The Julekalender' fra 1991.
Dette er årets voksen-julekalender.
Her ses nisserne Günther, Hansi og Fritz
Her ses Oluf, Benny og Gertrud
Jeg er så stolt af at kunne sige, at jeg er dansk! Den her julekalender er en klassiker, der kan ses igen, igen, igen og igen! Det er derfor, den er blevet genudsendt i både 1994, 2001, 2008 og igen nu i år! Jeg elsker den simpelthen. Viggo Sommer (Fritz/Oluf), Uffe Rørbæk Madsen (Hansi/Benny) og Carsten Knudsen (Günther/Gertrud) har gjort det formidabelt i deres dobbeltspil i julekalenderen! :D Jeg holder af at se den hvert år, derfor har jeg den også på DVD! :)

tirsdag den 21. december 2010

Julegave-ideer! :)

Så har jeg i dag handlet lidt julegaver ind for min onkel, men jeg anede ikke, hvad jeg skulle købe..
Jeg endte med nogen rigtig gode ideer! Så hvis du endnu mangler at købe julegaver, så er her nogle gode gave-ideer til boginteresserede! :)


Bree Tanners korte liv efter døden! En bog af Stephenie Meyer.

Stephenie Meyer er forfatteren bag Twilight-bøgerne! :)


Mørk Lykke! En bog af Melissa Marr.

Kender ikke forfatteren, men bogen lyder meget interessant. Den handler ligesom Twilight om overnaturlige ting! :) Har selv købt bogen også, da den virkelig lyder god.

Min bror ...

I dag kom min lillebror hjem til mine forældre, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg elsker min lillebror over alt på jorden. Selvom vi tit kan være uenige, eller rettere skal være uenige, så betyder han alligevel alting for mig i mit liv. Jeg sidder sommetider og tænker på ham; har han det godt? Og ja, det tror jeg på. Han er en ganske speciel person i mit liv, og derfor er det heller ikke uden grund, at det første indlæg kommer til at handle om ham.

Ham og jeg har aldrig været de bedste venner, men alligevel har han altid været der. Han gør min verden til et bedre - og nogengange et værre - sted at være. Men som man siger, så er søskendekærlighed en af de ting, der altid vil være der, og man er aldrig helt enig med dem. Sådan er det også med Peter og jeg, vi er som hund og kat, men i bund og grund er vi de bedste venner.


Han var der, da jeg blev HF-student i sommers; på Tønder Gymnasium. Det betød utrolig meget for mig, at han ville med derned. Mine forældre hentede ham og tog ham med ned til mig. Jeg havde længe inden  dagen sagt, at når jeg skulle have huen på, så skulle Peter gøre det. Han havde gået og snakket med sine omgivelser om, at nu skulle han jo snart give mig huen på. Han glædede sig meget, selvom han ikke ville være ved det, når jeg spurgte ;)


Huen kom da også på, men den blev sat meget skævt; helt ned over mine øjne. Sådan er drenge og ikke mindst små brødre. Ikke, at min lillebror er lille, nej han er et pænt stykke højere end jeg er. Men han var stolt, da han gav søster hue på, det kunne jeg se på ham. Han er nu en dejlig lillebror; den bedste i verden! <3